Fyldt til sidste plads i menighedssalen, da lokalhistoriker fortalte om Hvidstengruppen

GISTRUP: På årsdagen for besættelsen af Danmark tilbage i 1940 havde Gistrup Kirke arrangeret en sogneeftermiddag, hvor Hvidstensgruppens betydning for modstandsbevægelsen i Danmark var i fokus.

Det var lærer og lokalhistoriker Hans Nejsum, der som en særdeles veloplagt foredragsholder gav de usædvanligt mange fremmødte en fængende og engageret beretning om ”Hvidstensgruppen”.

Da Hans Nejsum selv kommer fra Hvidsten, kunne det ikke blive mere nærværende, og der var næppe nogle af deltagerne i sogneeftermiddagen, der ikke fik opfattelsen af, at den lokale modstandsbevægelse i Hvidsten havde afgørende betydning for modstandsbevægelsen generelt og dermed troen på igen at få et frit Danmark i de svære år frem til maj 1945.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...