Eleverne fra Kongerslev Skole fandt lidt af hvert da de indsamlede affald på stier og veje

KONGERSLEV: Fase 1 på Kongerslev Skole har deltaget i den store affaldsindsamling med seks timers oprydning på veje og stier omkring skolen.

Det har resulteret i intet mindre end chokerende 131,7 kilo affald og 4.052 cigaretskod. Der er især fundet sorte hundeposer, dåser og - som tallene fortæller - cigaretskod. Men også et fuglehus og fire havestole samt et par underbukser var blandt de mere mærkværdige fund.

Som belønning for den flotte indsats fik alle børnene en chokoladebar og masser af ros, og der blev lavet “Skodkunst”, som afslutning på en uge med fokus på at fjerne affald henkastet i naturen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...