Arrangementet bød på børnegudstjeneste, uddeling af boggaver og sjov med Michael Back

GISTRUP: Årets børnefest i Gistrup Kirke, hvor alle børn, der blev døbt i årene 2012-2014 blev fejret, havde meget stor tilslutning. Der blev indledt i kirken med en børnegudstjeneste på en lille halv time, og efterfølgende var der uddeling af boggaver til børnene født i de tre år, det hele drejede sig om.

Efter en kort kaffepause med lidt brød underholdt entertaineren Michael Back de mange fremmødte børn og forældre samt bedsteforældre med sang, musik, dans og leg i de nærliggende menighedslokaler frem til lidt over middag, og det blev en stor succes med masser af respons fra børnene undervejs i det halvanden time lange show.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...