Mette Tved Hansen indsættes 10. februar

SDR. TRANDERS: Mette Tved Hansen er ny sognepræst ved Sdr. Tranders og Gug kirker fra 15. februar. Hun skal samarbejde med pastoratets øvrige sognepræster Jens Brun og Line Vesterlund.

Skønt ansættelsen først formelt er fra 15. februar, vil der være indsættelse i de to kirker søndag 10. februar. Provst Christian Krüger vil introducere hende til menigheden ved Sdr. Tranders Kirke kl. 9.00 og ved Gug Kirke kl. 10.30.

Alle er velkomne til indsættelsesgudstjenesten og til festligheden bagefter, hvor serveres vin og kransekage.

Mette Tved Hansen har virket som præst i syv år. De seneste fem år har hun været sognepræst i Skelund og Visborg sogne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...