Standerhejsning for junior holdene i Nøvling og Vaarst Fodbold Klub

NØVLING: Nøvling Fodbold Klub (NFK) skyder sæsonen i gang med en fælles standerhejsning klokken 9.30 lørdag 6. april.

Børnene inddeles i forskellige hold, og der vil blive spillet fodbold indtil klokken 10.45, så deltagerne skal huske fodboldstøvlerne. Går det helt galt, kan der dog lånes støvler af klubben.

Standerhejsningen byder også på pølser og brød, så alle kan få stillet sulten, og Mathias fra X Factor kommer forbi og spiller for deltagerne. Bestyrelsen håber, at mange møder op på dagen.

- Det, som din lille lokale fodboldklub kan tilbyde dig, er en social klub, hvor vi får os bevæget i form af løb, leg og fodbold. Og det er netop gennem fysisk aktivitet at børnenes kommer bedst fra start, og vi vil gerne være med som et centralt anker. Så hvis børnene i hjemmet trænger til frisk luft og en stund væk fra iPad’en, så kom og se hvem vi er, lyder det fra bestyrelsen.

NFK har besluttet, at kontingentet skal ligge på 100 kroner per halve år for spillere under 10 år. Med dette initiativ ønsker NFK at sikre, at flere børn kommer ud og får sig rørt og ikke mindst, at de tidligt får et tilhørsforhold til holdsporten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...