Tilføjelse til programpakker synes at være populært

GISTRUP: istrup Antenneforening har tirsdag 26. marts klokken 19 indkaldt sine mange medlemmer til den ordinære generalforsamling, og det sker i LKB-Gistrups klublokale i Gistrup Idrætscenter.

Det var også i det lokale idrætscenter, at der i forsommeren 2016 var en ekstraordinær generalforsamling med over 400 deltagere for at få valgt ny leverandør af både tv-signaler og internet. Afstemningen dengang faldt ud til fordel for det daværende Bredbånd Nord - nuværende Eniig - og de har siden oktober 2016 leveret til Gistrup og Nøvling med omegn i et helt nyt fibernet.

Sidste år omkring nytår var der en større ændring af programpakkerne med tilføjelse af en række Viasat-kanaler samt Viasat Total Play, og det har tilsyneladende været populært, for det er meget få henvendelser, bestyrelsen har modtaget i det forløbne år omkring indholdet af tv-pakkerne.

Udover først formandens beretning og revisorens aflæggelse af regnskabet for 2018 skal der være valg til den lokale antenneforenings bestyrelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...