Seniorer i hele kommunen er inviteret med

AALBORG KOMMUNE: Alle seniorer i hele Aalborg Kommune er inviteret til orienteringsmøde 22. januar i Aalborg. Mødet drejer sig om en cykeltur til Berlin, som Aalborg SeniorSport gerne vil have seniorerne til at udfordre sig selv med.

Turen finder sted i juni og er tilrettelagt på en måde, så de fleste aktive seniorer kan træne sig op til at få en oplevelse for livet sammen med andre cykelmotionister.

Mødet finder sted klokken 11.30 i Foreningshuset, Ny Kærvej 2A, Aalborg. Der er gratis adgang og ingen tilmelding.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...