Spændende lokalopgør på Gistrup stadion

0
Der var langt imellem de farlige situationer foran de to mål og når det endelig skete, var det som regel foran Chang-målet. Foto: Kjeld Mølbæk
Der var på forhånd lagt op til et spændende lokalopgør i serie 2 i fodbold på Gistrup stadion, da hjemmeholdet LKB-Gistrup tog imod jyllandsseriereserverne fra Aalborg Chang. De to hold har til dato været blandt de mest scorende hold i rækken, og for hjemmeholdet var der i femte runde af den igangværende turnering reelt tale om en sæsondebut på egen bane, for de to første hjemmekampe i sæsonen blev afviklet på kunstgræsbanen i Storvorde som følge af forbuddet mod at spille på græsbaner efter den lange vinter.

Efter lokalopgøret viste forventningerne sig at være for store, for kampen sluttede uafgjort 0-0. Af og til kan målløse kampe være underholdende, men det var på ingen måde tilfældet denne gang. På begge hold var det forsvaret, der fungerede bedst, så der var ikke mange chancer i opgøret. LKB’erne kom bedst fra start og i det 8. minut havde anfører Nikolaj Vestergaard et hovedstød på overliggeren efter et hjørnespark. Herefter foregik det meste af spillet på midtbanen og da der var en lang række fejlafleveringer i begge ender af banen, blev det ikke til mere før pausen.

Spillet blev ikke meget bedre efter pausen, men LKB-Gistrups topscorer Tobias Bo Hansen burde have scoret i en situation, hvor han blev spillet fri midt foran gæsternes mål. Det var tæt på at Nikolaj Vestergaard igen havde fået scoret på et godt hovedstød, men denne gang klarede Changs målmand med en feberredning i det ene målhjørne. Endelig burde Holger Bovbjerg i overtiden havde afleveret på tværs til en fri medspiller, i stedet for at prøve selv fra en skæv vinkel, så det blev ved de 0-0.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close