Løvspringstur for brugerne af aktivitetscenter

0
Så er der ved at være klar til afgang til årets ”løvspringstur” for en række af brugerne på det lokale Aktivitetscenter i Gistrup. Foto: Kjeld Mølbæk
Der er skabt en mangeårig tradition for, at Aktivitetscentret på Beltoften i Gistrup hvert forår tager på en “løvspringstur” med et aktuelt tema, og turen afvikles ofte dagen efter Kr. Himmelfartsdag. Således også i år, hvor 33 brugere af det populære center var klar tidlig fredag formiddag i flot solskin til årets tur i liftbus, for at så mange som muligt af de mere gangbesværede brugere kunne komme med.

Da der i øjeblikket sker en rivende bymæssig udvikling i Aalborg, var årets tema at bese de mange spændende byggerier og byggepladser fra de seneste år i og omkring centrum. Således er der sket ikke så lidt på den tidligere grund med “Eternitten”, og det samme gælder i høj grad også arealet ved den tidligere godsbanegård og langs det meste af havnefronten med både Utzons bygning samt Musikkens Hus med meget mere.

Midt i det hele blev der tid til et besøg på Skalborg Kro, hvor menuen stod på kalvefrikassé og svesketrifli, inden turen gik videre til andre spændende steder i et Aalborg under stor forandring.

Sidste stop undervejs på turen var Aalborg Kongres- og Kulturcenter, hvor der blev serveret kaffe eller te med lagkage i centrets gæstesal til brugere fra Gistrup – inden hjemturen til Beltoften blev indledt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close