Gang i 4H-haverne i Gistrup

0
Som følge af tordenvejr og mere end 20 mm regn måtte starten på årets 4H-haver på Stammen i Gistrup udsættes. Foto: Kjeld Mølbæk
Som det har været tilfældet i de seneste mange år bliver der også denne sommer 4H-haver i den vestlige ende af Stammen i Gistrup, og forleden havde instruktørerne Birthe og Frank Bang målt op og markeret de 15 haver i alt, der er plads til på stedet. Desværre viste vejret sig fra en meget uheldig side lige inden børnene kom første gang, for et meget kraftigt tordenvejr og mere end 20 mm regn gjorde, at det hele blev til et stort pløre, så starten på årets 4H-haver blev af gode grunde udsat. Da der er plads til flere end de allerede tilmeldte, er der stadig mulighed for at være med, når der skal sås blomster og grøntsager samt rodfrugter og sættes kartofler i de kommende uger.

Sideløbende med 4H-haverne er der også startet et madhold op på Stolpedalskolen i Aalborg med Mette Kusk som instruktør, og her er der plads til i alt otte børn mellem 8-14 år. Da der her er to ledige pladser, er også interesserede fra Gistrup og omegn særdeles velkomne fortæller Palle Jakobsen, der er formand for 4H i Aalborg og omegn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close